En heksering er en ring af svampemycelium og frugtlegemer, der dannes fordi svampe-mycelier vokser i cirkler.

Efterhånden som svampemyceliet breder sig ud gennem jordbunden bliver næringsstofferne i de midterste dele brugt op og svampen forsvinder herfra. Derved dannes en ring af mycelium. Når svampen danner frugtlegemer ses disse i en ring ovenpå myceliet. Med tiden brydes ringene i reglen op i mindre cirkelstykker så det ser ud som om svampene vokser på rækker. Tragthatte, hekseringshatte og fladhatte er typiske hekseringsdannere i skove.

Hekseringe i græsplæner er ofte mere kompliceret opbyggede. Her svækker eller dræber svampene græsset i en zone oven i myceliet. Til gengæld udskilles der næringsstoffer både udenfor og indenfor mycelie-zonen. Derfor vokser græsset friskere og mere grønt her. Sådanne hekseringe kan på grund af zonerne i græsset også ses når der ikke er frugtlegemer. Elledans-bruskhat, champignoner og støvbolde er de typiske hekseringsdannere i plæner.

I perioder om sommeren når græsset vokser godt, kan man finde græszoner fra hekseringe i stort set alle store græsplæner, fx i fodboldbaner og parker. Se fx hekseringene på disse luftfotos af parker i London og København.

Alle svampemycelier, der vokser i ensartede substrater kan i princippet danne hekseringe. Fx er hudsygdommen „ringorm” i virkeligheden en svampeinfektion hvor svampen (Trichophyton mentagrophytes) danner en lille heksering i huden. Selv svampe, der danner svamperod med træer kan danne hekseringe. Her breder svampemyceliet sig i en cirkel ud over en jævn måtte af planterødder.

Hekseringe kan blive meget store og gamle. I Danmark kendes 60 m brede hekseringe, mens man på den amerikanske prærie har målt hekseringe med 200 meters diameter. Med en væksthastighed på 20-50 cm pr år (alt efter svampeart) giver det en alder på mindst 400 år for de største.