Alle øvelserne kan udføres i laboratoriet. Der skal indsamles materiale til øvelse 1. og 2.

1. Det mindste individ.
Der skal ses på individer (mycelier) af svampe af slægten fureplet (Lophodermium) der vokser på fyrrenåle hvor de laver sorte afgrænsninger af de enkelte individer. Individerne findes og måles så deres areal kan beregnes. Kræver en stereolup og en lineal.
    Bor man i nærheden af en plantage med skov-fyr er det relativt let at finde svampen. Tag blot nogle håndfulde fugtigt liggende fyrrenåle og undersøg dem med en lup. Det er ikke sikkert at der er modne frugtlegemer men zonerne på nålene skulle være synlige hele året.

2. En mosaik af individer.
Mange individer i et stykke træ kan man sommetider se ved at de danner mørke kampzoner og også ved at de farver træet forskelligt ved deres nedbrydning. Kræver et sæt dolke.
    Find armtykke, døde grene af ahorn som ligger på jorden. De skal helst være 1-2 år gamle og uden bark men med en sort overflade. Snit i nogle af dem for at se om der foregår noget indeni. Vi kan ikke sige hvilke svampe der er til stede, men sandsynligvis er mange af dem kernesvampe.

3. Det største individ.
Ved hjælp af Google Earth finder vi hekseringe på luftfotos. Hent denne fil og importer den i Google Earth. Se om der er afmærket nogle ringe i jeres område. Der er fx nogle meget store hekseringe nord for Ålborg, på Helgenæs, syd for Skanderborg, vest for Asnæs, ved Kastrup lufthavn og ved Rønne. De eneste hekseringe hvor vi med en vis sikkerhed kan gætte arten udfra et luftfoto er dem med meget brede døde zoner i græsset. De er næsten helt sikkert dannet af kæmpe-tragtridderhat. Et godt eksempel er ringen på Stavsøre.
    Mange mindre markante ringe er dannet af elledans bruskhat og andre småsvampe. I fugtige perioder om sommeren kan øvelsen suppleres med at finde virkelige hekseringe af disse på skolens boldbaner.